CROQUIS

Croquis betyder på fransk “hurtig skitse”

Da jeg studerede på Danmarks Designskole, var det et af de fag der fangede mig. Det er en helt konkret øvelse i at observere lys og skygge, form og farve og ikke mindst proportioner. Samtidig stod jeg selv model på Akademiets aftencroquisskole for at supplere SUen. Dette har givet mig en sans for croquis som også kommer indefra. Når jeg tegner en stilling kan jeg mærke den i kroppen, ned igennem hånden og ud på papiret. Senest har jeg været på croquisfestival 2023.

Det er en helt særlig stemninger der opstår når over 60 mennesker sidder sammen i stilhed og fælles koncentration.